Glutenfri øl

Kan du ikke tåle gluten? Bare rolig, alle øl hos Bryg Event er helt glutenfri.

De fleste af os kender nogle, som ikke kan tåle gluten. Det kaldes i daglig tale for glutenallergi eller glutenintolerance. Med et fint ord hedder det cøliaki. Det er en sygdom, hvor man er overfølsom over for nogle bestemte typer proteiner, der findes i kornsorter.

De specielle kornproteiner kaldes gluten, og det er altså dem, som en del mennesker ikke kan tåle. Men hos Bryg Event er det intet problem, for alle øl, som brygges hos os, er glutenfri. Det samme er alle vores smagsprøver.

Hos Bryg Event skal man beslutte, imens man brygger, om der skal være gluten i ens øl eller ej. Ellers vil øllen blive glutenfri. Men der er ingen smagsforskel.

– Det var ved et tilfælde, at firmaet som arbejder med bio-molekyler opdagede, at øllet blev glutenfrit. Firmaet skulle lave et enzym, der modvirker Chill Haze, fortæller Steen Jensen fra Bryg Event.

Gør øllet glutenfrit

Chill Haze er en slags dis, som kan opstå, når øllet nedkøles. Og jo længere tid øllet står på køl, jo sværere vil det være at slippe af med disen igen. Og i sidste ende kan det betyde, at Chill Haze bliver permanent i øllet.

Det betyder dog ikke noget for smagen, men konsistensen kan godt blive lidt en smule klumpet, og det ønsker ingen. Derfor er der udviklet et særligt enzym, som er et naturligt forekommende molekyle, der modvirker Chill Haze. Og biproduktet af dette enzym er, at det gør øllet glutenfrit.

Så selvom du slås med cøliaki, kan du altså sagtens stadig tage forbi Bryg Event og få en fantastisk hyggelig brygge-oplevelse, hvor du også kan smage på varerne uden problemer med maven.

Vores øl er netop testet af Fødevarestyrelsen

Når vi skriver glutenfrie, så er reglen under 20 ppm – så må man kalde det for glutenfri. Vi har lige fået svar fra Fødevarestyrelsen, som har taget stikprøver af vores øl for at undersøge, om de er glutenfrie.

Og det var de naturligvis – endda under 5 ppm, som er meget flot. 

Download resultaterne HER og HER